Op på to hjul og fuld fart frem!

Det er sådan, man kender Peter Mads Clausen. Synnejysk sindighed, jovist – men hele tiden med gang i nye projekter.
På Als er Clausen synonymt med Danfoss. Og helt i familiens ånd har Peter skruet så meget på termostaterne, at det østlige Sønderjylland er kommet i kog.

En turistbølge er skyllet ind over øen, hvor spagæster nu hygger sig i varme bade, hede saunaer og dampkabiner.
Med Center Parcs Nordborg Resort har Peter Mads Clausen – igen – sat Sønderjylland på verdenskortet. For som formand for Bitten & Mads Clausen Fonden sætter han turbo på udviklingen.

Med hjulspin og g-kræfter i kurverne har han drysset midler ud over havnefronten i Sønderborg. Med Alsik har han stilet højt. Med støtten til kunsten har han tænkt smukt. Med opbakning til Zeppelin-museet i Tønder har hans visioner været højtflyvende.

Livet har lært Peter, at udfordringer skal overvindes. Med samme ukuelighed har han insisteret på, at store ting sagtens kan ske på en lille ø.
Penge bliver først for alvor noget værd, når de omsættes til mursten, der tjener det fælles bedste. Under hans ledelse har BMC-fonden ændret fundatsen til også at omfatte aktiviteter “… til gavn for Danfoss og regionen omkring Sønderjylland”.

Als ligger i et hjørne af Danmark, der nemt kunne være endt som en kødfattig, udkogt gryderet krydret med en knivspids Jantelov og et skvæt mismod.
Men med Peter Mads Clausen og BMC-Fonden har Als trodset sin skæbne. Sønderborg er i dag et fyrtårn, hvor historien går hånd i hånd med bæredygtig udvikling, uddannelse og gourmetmad.

Danfoss er en mastodont. Og mastodonter har store forventninger og brug for plads: Enten skulle Danfoss flytte – eller også skulle samfundet styrkes.

Man valgte det sidste. Og vi siger tusind tak!

Indlægget Æresrummelpotten 2025: Turbo på Als blev først udgivet på æ Rummelpot.

I år fejrer Aabenraa-knaejten 50-års jubilæum som tegner i æ Rummelpot. I fem årtier har han med blik for detaljen bidraget til underholdningen i de sønderjyske hjem. Og for enhver politiker er det en drøm at blive karikeret af Weile. 

Ole kan kunsten at spidde sagen uden at gå efter manden. Alt fra de folkevalgtes dumheder til de kongeliges særkender og dagens gang i Lidenlund håndteres med kærlig ironi. 

Som arkitekt har Ole Weile bogstaveligt sat sit præg på landsdelen. Hans nybyggeri og renoverede ejendomme ses overalt. Han har stærke holdninger, og gennem foredrag om stilperioden “Bedre Byggeskik” formidler han historie og æstetik.

I Sønderjylland er Ole Weile satirens grand old man. Og han rammer altid plet, når han sigter efter den sønderjyske folkesjæl. 

Stregen er hans talerør, og blandt de yndede motiver er også veldrejede sygeplejersker. Siden 1974 har der hver gang været en sygehus-tegning med i hæftet.

Ole Weiles enorme og fantasifulde produktion er bemærkelsesværdig, og tilsammen udgør hans tegninger i sig selv et stykke sønderjysk historie.

Det ligger Ole Weile fjernt at gå på pension. Så vi glæder os til mange flere år med mange flere gode grin. Tak!

Indlægget Æresrummelpotten 2024: Vittige Weile blev først udgivet på æ Rummelpot.

Engang var Kurt Jensen Danmarks yngste bankdirektør. Og med 37 år som direktør i Frøs Sparekasse har Kurt Jensen rekord som Danmarks længst siddende direktør i et pengeinstitut.

 I 37 år har den sønderjyske banklegende stået i spidsen for Frøs Sparekasse, der har hovedsæde i Rødding. Han har givet det midtsønderjyske pengeinstitut profil. Kunderne giver Frøs Sparekasse topkarakter, og vurderingen lyder, at Frøs Sparekasse har et image i særklasse. For fem år siden blev Frøs kåret som “Europas Bedste Arbejdsplads 2011”.

Den 65-årige frontfigur har sidste arbejdsdag 31. marts 2017. 

“Jeg har haft et fantastisk arbejdsliv, siden jeg var 24 år, og et fantastisk arbejdsliv i Frøs Sparekasse sammen med de dygtige medarbejdere”, siger Kurt Jensen, som slutter på toppen. Forleden kunne han præsentere et halvårsregnskab, der var det hidtil bedste i sparekassens 144-årige historie: et overskud før skat på 39 millioner kr.

Kurt Jensen har været førstemand i et pengeinstitut, som siden 1980 har gennemgået en rivende udvikling. Da han trådte til som blot 28-årig, var sparekassen i store vanskeligheder. Dengang var der 20 medarbejdere og to afdelinger – i Rødding og Gram.

I 1990 gik sparekassen ”mod strømmen” – den gik over Kongeåen og åbnede afdeling i Vejen.

I dag tæller Frøs Sparekasse 10.700 garanter og 145 medarbejdere i 11 afdelinger rundt i det syd- og sønderjyske. Sparekassen er velpolstret. Egenkapitalen er gået fra 11 millioner kr. til 566 millioner kr.

“Vi åbner ikke én ny afdeling, før den sidst åbne giver overskud”, siger Kurt Jensen snusfornuftigt.

Flere skal bo i Sønderjylland

Kurt Jensen mener, at flere burde bo i Sønderjylland.

 “Vi har brug for, at flere slår sig ned i vores landsdel for at arbejde og leve et godt liv. De unge er omdrejningspunktet for vores fælles fremtid”, siger Kurt Jensen, som har sat 100 millioner kr. af til at skubbe mere gang i boligmarkedet i Syd- og Sønderjylland.

Kurt Jensen har tre ønsker til folketingsmedlemmerne på Christiansborg: “Begræns grænsehandlen, giv landbruget en fair chance og tag hånd om yderområderne”.

Grænsehandel – en hjertesag

Kurt Jensen har engageret sig meget i at begrænse grænsehandlen. Ifølge ham dræber tyske tilbud vores landsdel. Han har holdt konference på Christiansborg, skrevet brev til den tyske forbundskansler Angela Merkel om en snarlig løsning på dåsepanten i grænsebutikkerne og er røget i krig med Fleggaard koncernen.

“P-pladserne ved grænsebutikkerne er fyldt godt op. Kunderne slæber 10, 20 og 30 rammer øl og sodavand ud i bagagerummet på deres biler, som bliver fyldt til bristepunktet. Det koster også kun 189,99 kr. for tre rammer Tuborg, og så skal man ikke engang betale pant. 50 km nordpå i Rødding betaler kunderne 389,75 kr. for de samme tre rammer øl. Plus 72 kr. i pant”, lyder det fra Kurt Jensen.

 “Det er jo helt enormt, hvad grænsebutikkerne omsætter for dernede, og hele handlen i vores område lider voldsomt under det”, siger Kurt Jensen og pointerer, at hver 10. detailbutik i Sønderjylland har drejet nøglen om inden for de seneste tre år.

 “Hver fjerde danskproducerede øl bliver solgt syd for grænsen. Der kører 60 lastbiler ned til grænsebutikkerne hver dag med øl og vand, og så kører danskerne dem tilbage i trailere. Det er jo vanvittigt”, siger Kurt Jensen.

 “Hvis politikerne ikke finder en løsning, vil butikslivet uddø. Og så er det ikke længere attraktivt at bo i Sønderjylland”, mener Kurt Jensen.

Rejser og løb

Når Kurt Jensen takker af som direktør i foråret 2017, ser han frem til en kalender, der ikke konstant er fyldt med faste aftaler. Han vil nyde at få mere tid til hustruen Ruth, deres fire børn og seks børnebørn.

Der er rejsemål, som skal nås, og i ledige stunder skal løbeskoene snøres. Maratonløb skal genoptages.

“Jeg har løbet 13 maratonløb, men det sidste løb jeg for 10 år siden. Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen”, siger Kurt Jensen, som hver morgen kl. 6 løber en frisk morgentur.

Læs også hvad TV-Syd skrev om overrækkelsen af Æresrummelpotten i 2016

Indlægget Kurt Jensen 2016 blev først udgivet på æ Rummelpot.

Så har SønderjyskE igen scoret… denne gang en Æresrummelpot!

SønderjyskE Elitesport har sat Sønderjylland på danmarkskortet. Med fodbold. Med håndbold. Og med ishockey. Klubben har elegant driblet og tacklet landsdelen til stolthed.

Nøgleordet er ambitioner, og målet har været at spille i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey. Weekend efter weekend følger sønderjyderne den ene spændende kamp efter den næste. Der bliver larmet og heppet på spillerne. Hæmningerne lader vi ligge hjemme.

Tak fordi I trodser jysk beskedenhed og giver os gode oplevelser. Tak fordi vi må kigge med, mens I præsterer på allerhøjeste niveau. Vi kvitterer med hæder – men også med endnu flere forventninger om, at I klør på, scorer stort og kravler op på sejrsskamlerne.

Indlægget Så har SønderjyskE igen scoret… 2017 blev først udgivet på æ Rummelpot.

Sådan er det i erhvervslivet: Det går op, og det går ned. Bare ikke på Linak i Guderup, hvor alsingeren Bent Jensen har huseret som ejer og adm. dir. siden 1976. For på Linak går det bare op, op, op …

Bent Jensen er alsing om en hals. Hans hjerte banker for hjemstavnen, og han har begge ben dybt plantet i den alsiske muld. Og det var præcis de værdier, han holdt fast i, da han for 42 år siden byggede sin farfars og fars virksomhed op fra skrot til slot.

Farfaren grundlagde i 1907 en smedevirksomhed i Nordborg. Den blev overtaget af Bent Jensens far, som producerede halmpressere, radrensere og sækkeløftere. Det gik op, og det gik ned. Nok mest ned – for da Bent Jensen overtog virksomheden i 1976, var den nedslidt og umoderne.

Den nye førstemand ville op! Familie-virksomheden skulle genrejses! Det var alle mand til pumperne – og det skulle tages helt bogstaveligt.

Tiden var til moderne løsninger på gamle problemer, og begrebet “arbejdsmiljø” blev i 70’erne det nye sort. Linak skulle løftes, og det samme skulle alverdens patienter. Et nyudviklet pumpesystem blev sat på hospitalssenge – og vupti: Den moderne elevationsseng var opfundet til glæde for både patienter, ansatte og fagforeninger. Og da ryggen og kontormiljøet kom i fokus, blev pumperne påmonteret hæve-sænke-borde.

På Linak kan man bedst lide den knap, hvor man med et enkelt tryk kommer op! Senge og borde sænkes. Men aldrig ambitionerne!

Pumperne på Linak har i årtier kørt for fulde omdrejninger. I 1976 var der syv ansatte. I dag er der henved 2500 medarbejdere. Ikke underligt, at Bent Jensen fornøjeligt smiler og hilser på alle, når han kommer rundt på Als.

Glæden er aldrig blevet til selvglæde. Og den internationale succes er aldrig steget ham til hovedet. Als er og bliver omdrejningspunktet for Bent Jensen. Her tager han ansvar for at udvikle sin egn og sikre arbejdspladser. Og årligt pumper han fem millioner kroner ud på lokale sponsorater.

Immota fides domino
Sin hjemstavn skylder man alt.

Linak fylder meget i Guderup midt på Als, hvor Bent Jensen næsten har opnået samme status som Vor Herre. Det er her, han ånder. Og det må anses som lidt af et mirakel, at “Forbes 100” overhovedet har kunnet få øje på ham …

For ikke mange velhavere foretrækker marinaen i Dyvig frem for Cote d’Azur. Og Bent Jensen foretrækker folkedans frem for wienervals – ja, han kan sågar selv hive violinen frem og give den i rollen som spillemand.

Bent Jensen trives bedst uden for rampelyset, men nu hiver vi ham ind på den sønderjyske verdensscene. For han fortjener at modtage Den Sønderjyske Nobelpris, Årets Æresrummelpot. 

Midt i en rummelpot har man placeret en pind. Og rumlelyden kommer, når man pumper pinden op og ned. Bent Jensen er typen, som langsomt, men sikkert, vil trække pinden opad. For det er den retning, han bedst kender: Op, op, op …

Læs også hvad JydskeVestkysten skrev herom

Indlægget Højt at hæve, dybt at sænke 2018 blev først udgivet på æ Rummelpot.

Der må have stået “Brændende kærlighed” på menuen, da Peter Otte for snart en menneskealder siden mødte den unge, skønne Bodil i køkkenet på Hotel Dagmar i Ribe. Han var kok, og hun var smørrebrødsjomfru, og til kaffen må der bestemt være blevet serveret drømmekage. For drømme fik parret snart masser af.

Først kom børnene – en dreng og en pige. Og så kom livsprojektet – kroen. Året var 1981, og sammen købte de Agerskov Kro for to millioner kroner af Andreas Lautrup. Det er 38 år siden, Bodil og Peters drøm om at blive kroejere blev til virkelighed.

Bryllupper og begravelser. -Kon-firma-tioner og kroballer. Vin og vand. Bøf bearnaise og vandbakkelser. Julefrokoster og jubilæer.

Ingen har tal på de tusindvis af arrangementer, som kroen har lagt lokaler til. Og i alle årene har god mad og drikke været den faste grundingrediens i hvert eneste gæstebud. “Her bliver din fest bedre”, står der på kroens hjemmeside – og det æ it lyv.

Kroparret er i dag kendt af folk fra nær og fjern. Og landskendte blev de også, da de deltog i tv-udsendelsen “Hvor godtfolk er …”, som er blevet genudsendt ti gange. Efter det steg interessen for kroen til nye højder. Antallet af gæster voksede, og mange var villige til at køre langt for at oplevede særlige rammer på den sønderjyske kro.

Drømme har det med at vokse. Og i 1986 foretog parret den første udbygning. Siden er der ti gange blevet bygget til på den postkasserøde hovedbygning, der i dag står som et kulturelt, kulinarisk og historisk fyrtårn i Sønderjylland.

Agerskov Kro råder i dag over en lang række ejendomme i Agerskov og kan tilbyde 52 dobbeltværelser. Og gæsterne kan hygge, feste eller mindes i Vinkælderen, i Riddersalen, i Gårdhaven eller i andre af kroens autentiske lokaler.

Ingen kommer sovende til succes. Heller ikke parret Otte. Livet som kroejere er ikke altid gået som smurt, og indimellem har der været røg i køkkenet. Men trods livets udfordringer er Peter og Bodil Otte altid garanter for godt humør og en hjertelig velkomst i etablissementet i Agerskov. 

Uanset om folk kommer for at få dagens ret, drikke en kop kaffe eller bestille den store menu, får de samme gode og venlige betjening.

Kroparret er vant til at arbejde syv dage om ugen. Bodil stempler som den første ind klokken fire om morgenen, mens Peter – der er B-menneske – møder ind til normal tid. Til gengæld bliver den oftest 22.00, før han lægger forklædet og går hjem i seng.

Indlægget Rummelpot & pande 2019 blev først udgivet på æ Rummelpot.

Bank med bryster. Feminin finans. Men også selvstændighed i stiletter.

Karen Frøsig er nordjyde af navn, men så absolut sønderjyde af gavn. I mere end 30 år har hun været en markant del af Sydbank – heraf de seneste 13 år som administrerende direktør. Det placerer fru Frøsig på en unik plads – ikke blot i Sønderjylland, men i hele dansk erhvervsliv.

At være kvinde har aldrig været noget særligt for Karen Frøsig selv, men i finansverdenen har det vakt opsigt. Kun seks ud af 61 bankdirektører i Danmark har et personnummer, der ender på et lige tal.

Årets æresrummelpot kom til Sydbank samtidig med bankens overtagelse af Aktiv-banken. Det var i 1994. Med dygtighed og personlighed arbejdede hun sig op, indtil hun i 2010 kunne indtage direktør-kontoret i hovedsædet i Aabenraa.

I den mandsdominerede sektor har kvindeligheden været med hele vejen. Den klassiske blazer har ofte været farverig, og lyden af højhælede sko har givet genlyd på direktionsgangen. Læbestiften altid rød. Men tag ikke fejl: Bag det bløde look gemmer sig en jernlady med en kraftig næve.

Næven kom i brug, da Karen Frøsig i 2014 måtte kæmpe op ad bakke i Sydbanks egen bestyrelse. Stemningen var til en storfusion med Jyske Bank, der havde opkøbt BRFKredit. Frøsig satte alt på spil: Hun gjorde modstand, argumenterede – og vandt. Og efter en hård intern magtkamp, kunne hun endelig gå i pressen med ordene: ”Nej tak! Vi er en ren bank – ikke et finansielt supermarked”.

Dermed blev Mor Karens sejr også en sejr for Aabenraa, der vandt over Silkeborg. Aabenraa kunne bevare sit hovedsæde – til stor glæde og lettelse for bankens 2.200 medarbejdere, som alle holder af direktøren. Også selv om hun stiller store krav og til stadighed forventer opadgående kurver og grafer.

Et andet område, hvor Karen Frøsig ønsker at se fremgang, er i antallet af kvindelige ledere. Hendes mål er, at der i hver eneste bunke ansøgninger til en stilling i banken er mindst én fra en kvinde. Mens andre tier, eller presser emnet ind som en bisætning i en skåltale, så italesætter Sydbanks førstedame problemet med den skæve ligestilling. 

Karen Frøsig beklager, at ligestillingen ikke er kommet af sig selv, og derfor hjælper hun den gerne på vej. Hendes medsøstre får et klart signal om, at de skal turde tage skridtet opad.

Men alt godt har en ende, og snart siger fru Frøsig farvel. 

I 2024 stopper hun på topposten og tager hul på et liv som pensionist. Hjem til kødgryderne …? Næppe! Karen Frøsig har været en vigtig stemme i Sønderjylland, og hun har evnen til at råbe resten af Danmark op. Der er flere kampe, som skal udkæmpes, så vi nægter at sige farvel – vi siger på genhør.

Læs også hvad Flensborg Avis skriver herom

Indlægget Frøsigs flotte farvel 2023 blev først udgivet på æ Rummelpot.

H.P. Geil. Alene navnet siger, at vi har at gøre med en ener. Og er man en ener, så ligner man ikke de andre. 

Årets æresrummelpot er altid en person, som på sin egen måde har sat Sønderjylland på kortet. Men H.P. har ligefrem være med til at skabe kortet. 

Først var han borgmester i Gram, men han greb tøjlerne, da -Hader-s-lev, Vojens og Gram blev til én storkommune. 

Geil er sjov, men også seriøs. Han er både til spraglede skjorter og fine jakkesæt med slips. Og P’et må bestemt stå for “rap i replikken”.

Smilet er skævt, og bag de tykke brilleglas er der glimt i øjet. Men tag ikke fejl. Manden er jæger, og gennem 32 år i lokalpolitik har han jagtet resultater. Et af dem var at skabe en storkommune i harmoni med sig selv. 

Mentale grænser skulle brydes ned, og Geil gik forrest, da han og konen Lone flyttede fra Gram til Haderslev. Ingen skulle sige, at han førte sognerådspolitik. 

Det tog tid. Og undervejs har H.P. Geil været i blæsevejr og stormvejr grænsende til orkan. Han har også været på glatis … Det gjaldt sagen med ishockey-hallen og VUC, der økonomisk nærmest oplevede en nedsmeltning. 

Men ingen bærer borgmester-kæden i 28 år uden ridser i legeringen. 

Som en ægte sønderjyde er H.P. Geil altid med ved ringriderfrokosterne. Og som en ægte sønderjyde hepper han på “de lokale”, hvad enten det gælder speedway, fodbold med SønderjyskeE eller hockey-stavens leg med pucken.

Den 1. januar i år var det slut med hvervet som borgmester. Men ikke som en “stemme” i politik. Som en solid og venlig Venstre-mand gav han for nylig sin anbefaling til Venstres kandidater i folketingsvalget, og på valgaftenen var H.P. at finde som valgtilforordnet “på gulvet”. Ikke så underligt endda, for det er altid der, han har befundet sig. I øjenhøjde med borgerne og på fornavn med alle. 

H.P. Geils kalender bliver aldrig tom, men han nyder, at han nu selv kan bestemme over sin tid. Heldigvis er der sat timer af til at forblive en god ambassadør for Sønderjylland.

Læs også hvad Flensborg Avis skrev herom

Indlægget Æresrummel-politikeren H.P.Geil 2022 blev først udgivet på æ Rummelpot.

At sætte det dansk/tyske grænseland på Europa-kortet er en bedrift. 

Ikke siden det første vikingeangreb i England fandt sted i år 793 mod klostret på øen Lindisfarne, har vikingerne vundet et så stort slag, som da den sydslesvigske viking, Stefan Seidler, i september erobrede et mandat i den tyske forbundsdag For første gang siden 1953.

Stefan Seidler er manden, der med sværd og skjold fik tilkæmpet sig 55.330 stemmer. Som Sehr Stoltz Wiking drog han op fra Slesvig-Holsten, spredte budskabet om det danske sindelag – og sejrede. 

Der Hr. Seidler er lille af statur. Men grumheden selv, når det kommer til stædighed, arbejdsomhed og troen på det – næsten – umulige: Det første mandat i Forbundsdagen til Det danske Mindretal i 68 år. 

I den store sal i Forbundsdagen kommer Stefan Seidler ikke til at fylde så meget. Men hans og SSW’s bedrift har vakt opsigt i hele Tyskland. Ja, selv TV-Avisen med redaktionslokale på Amager fik øje på historien. 

41-årige Seidler er skarp i replikken og hurtigt tænkende. Han har siden 2014 arbejdet som “Danmarks-koordinator” for delstatsregeringen i Kiel. Et højdepunkt for ham og hele Sønder­jylland var tilrettelæggelsen af ​​mindehøjtidelighederne for 150-årsdagen for slaget på Dybbøl Banke i 2014. 

Så hvem andre end ham kan bygge bro direkte fra Slesvig-Holsten til Berlin? 

 Den tyske hovedstad er centrum for rullende kameraer og interesserede journalister. Næste bedrift bliver at tilkæmpe sig tv-tid, sound bites og one-liners i såvel tysk som dansk presse. 

Som en sand viking har Stefan Seidler sans for det våde element. Han elsker svømning og er ofte tilskuer ved bassin­kanten, når der er stævner og konkurrencer. 

Valget blev ikke en maveplasker. Det blev et flot hovedspring ned i vælgerhavet. De kommende fem år får Stefan Seidler brug for både crawl og rygsvømning, når han skal navigere i det politiske farvand syd for grænsen. Men på æ Rummelpot er vi sikre i vores sag: Han kommer uden problemer til at holde hovedet oven vande.

Læs hvad Flensborg Avis skrev herom

Indlægget Sydslesvigsk viking erobrer Berlin 2021 blev først udgivet på æ Rummelpot.

”Du har pakket dit habengut og har flyttet din kommode. Og nu står redaktion på æ Rummelpot tilbage og føler det næsten som om, den yngste er fløjet fra reden. Du er en parlamentarisk kæmpe, og du har altid kæmpet: For de socialt svage og for fiskerne. For landmændene og miljøet. For fred i Europa og for demokratiet. Og for ligestillingen. Ingen bider skeer med dig – og ingen lægger uforvarende deres hånd på dit lår”, sagde redaktør Gunnar Hattesen ved prisoverrækkelsen på Folkehjem i Aabenraa.

”Du er på alle måder sønderjyden og kvinden, som har fortjent Årets Æresrummelpot 2020”.

Eva Kjer Hansen modtager Årets Æresrummelpot

Indlægget Velkommen til Kolding 2020 blev først udgivet på æ Rummelpot.