1948
Den “rigtige” genforening. Først 28 år efter den historiske genforening kommer den rigtige genforening, idet Sønderjylland får lyntogsforbindelse med København.
Da lyntoget “Sønderjyden” bevæger sig gennem landsdelen, helses det af folk ved alle ledvogterhuse og stationer. Til sidst modtages det med pomp og pragt af borgmestre og amtmænd. Det er en tegning af Otto F.
1952
Fra Grønland til Gråsten. Forsiden markerer at kongeparret er ekviperet med grønlandske nationaldragter, og at kong Frederik har skiftet kongeskibet Dannebrog ud med en kajak, som han sejler med på Gråsten Slotssø, hvor der også er isbjørne..
Tegningen var inspireret af, at kongefamilien havde besøgt Grønland samme år. Tegningen er af Otto F.
1958
En grænse er handel. Gennem tiderne har indkøbstrafikken over grænsen skiftet retning og karakter. Sidst i 1950’erne kom de tyske husmødre til Danmark for at købe smør, og det medførte store trafikkøer.
– her en smørstorm på Oksevejen i Padborg. Siden er udviklingen vendt.
1962
Sønderjysk kommando. Nato foreslog en dansk-tysk fælleskommando, og det gav nationalt røre så kort tid efter krigen.
æ Rummelpot mobiliserede igen de nationale koryfæer (fra alle politiske retninger og sindelag) og lod dem formere en lokal fælleskommando. Fra venstre er det MF Hans Schmidt, Slesvigsk Parti, redaktør Kai Edv. Larsen, Flensborg Avis, redaktør Morten Kamphövener, Jyske Tidende, kammerherreinden (altid let genkendelig med cigar), kontorchef J. P. Caspersen fra Danske Samfund, MFer Peter Gorrsen og rektor Georg Buchreitz, Aabenraa, begge fra S. Tegningen er kreeret af Otto F.
1972
På vej mod EF. Igen blev landsdelen udsat for store forandringer, da Danmark stemte sig ind i EF med et overvældende flertal af ja-stemmer – og overraskende mange i Sønderjylland.
Anker Jørgensen blev statsminister, og han styrer forretningen Danmark mod det store Europa puffet frem af sønderjyder med amtsborgmester Erik Jessen, Aabenraa, i spidsen. Efterfulgt af professor Troels Fink, fhv. borgmester J.J. Paulsen, Tønder, borgmester Camma Larsen-Ledet, Aabenraa, hjemmetyskeren Harro Marquardsen, Løgumkloster, S. A. Hellesen, Sønderborg, og borgmester H. C. Carstensen, Haderslev
1981
Var det hvid slavehandel? Nordens Gretna green, Tønder, blev som den skotske by kendt for mange internationale bryllupper. Det oplyses, at over 5000 udenlandske par er blevet viet på byens rådhus.
Aktiviteten opfattes i nogle tilfælde sin delvis kriminel, grænsende til hvid slavehandel. Derfor tegningens tema, der inkluderer et bredt udsnit af verdens befolkning og bærer et stærkt præg af 1000 og en nats eventyr. Tegningen er af Kai C.
2005
Etniske sønderjyder. “Blandt sønderjyder i 2005” var den samlende titel over de mange illustrationer af årets særlige begivenheder.
Noget nyt var valg til regionsrådet, der havde afløst amtet. æ Rummelpot kaldte det en udvidelse af amtet. Nu var amtet borte, og der var således ikke længere nogen indhegning omkring sønderjyderne. Vi var bare en etnisk gruppe.
2015
Det “gule” Sønderjylland har leveret ikke færre end fem ministre til den nye Venstreregering.
Det må da overraske de københavnere, der truede med at emigrere, da de fandt ud af, at de mange DF-stemmer havde farvet kredsene i Syd- og Sønderjylland gul. Politiken-segmentet må erkende, at der trods alt stadig er Venstre-folk i området. Den store koncentration af ministre drøjer også på ministerchaufførernes arbejdstider, hvis de kan enes om at anskaffe sig en ministerlimousine. Tegningen fra 2015 er af Klavs Moltzen.
Historien om æ Rummelpot
Da krigen var slut i 1945 trængte sønderjyderne til at grine – og få luft for deres aggressioner. Siden er æ Rummelpot udkommet år efter år.
Og lige, når julefreden har sænket sig over de sønderjyske hjem, bryder den ind og sætter årets gang i relief og sikrer et godt grin midt i den fede julehygge. Og humor er sund og feder ikke.
Selv om æ Rummelpot ofte har “været tæt på”, har bladet aldrig modtaget noget injuriesøgsmål. Vi har måske endda hyppigere modtaget “klage” over, at nogle ikke var blevet omtalt…
Den sønderjyske humor kan være både bevidst og ubevidst. Den bevidste humor var i særlig grad aktuel under fremmedherredømmet og var med til at tage “trykket” af de nationale stridsspørgsmål. Dette har også været tilfældet i nyere tid. Den bevidste humor trives stadig i bedste velgående og er fortsat en del af spillet mellem dansk og tysk i grænselandet.
Det er nemlig godt at grine sammen.